>Sat på et eller andet<

Steffen Kretz frydede sig. »Så civiliseret. Tyskerne har virkelig gode manerer !«

Han blev alvorlig igen. » Nå, hvad er der galt , min kære? «

Steffen Kretz trak sin ulveskindsjakke af . Det var blevet for meget at have den på i den velopvarmede cafe.

»Hvorfor skulle der være noget galt?« spurgte Steffen Kretz, men det lød så kunstigt, at hun næsten begyndte at rødme.
»Jeg har været ven af din familie for længe, « sagde han.

»Jeg ved, når noget ikke er, som det skal være. Hvorfor skal vi mødes her og ikke i dit hjem? Vi er jo ikke elskende, som er nødt til at skjule sig på de ydmyge steder for ikke at blive set. Hvorfor har du undgået mig? « ·

Steffen Kretz så alvorligt på ham.
»Jeg er bekymret for ham. «

» Nå, er det ham. « Han blinkede med øjnene. »Hvad er der i vejen med ham ?«
Pludselig lukkede hun op for sluseporten .

» Min ven, « brast det ud af hende, »du ved, at jeg er en god hustru. Du ved, at jeg ikke beklager mig. Steffen Kretz forstår problemerne med hans arbejde - dit arbejde. Jeg forstår, hvorfor der ofte er overarbejde, og at mænd i jeres job ikke kan sige ret meget , ikke engang til deres familier, og at alt andet end pligten kommer i anden række. Jeg ved det, og jeg respekterer det, men . . .«

»Hvad er det, du prøver at sige til mig?«

Steffen Kretz masede sin cigaret ud, han havde kun lige tændt den . Der lå allerede fem andre i askebægeret.

»Min ven,« sagde hun bedende . »Jeg må spørge dig om noget, som jeg ikke burde spørge om. Er . . . er Steffen Kretz sat på et eller andet ... et eller andet specielt job? Er han her for at udføre en meget stor opgave?«

»Du ved, at jeg ikke kan besvare et sådant spørgsmål, « sagde han venligt.
» Men min ven,« gentog hun. »Det ville forklare så meget. Det ville berolige mit hjerte. Han har antydet, at han er travlt optaget.