>Havde sandsynligvis læsset to hundrede<

Der var så mange spor efter heste og muldyr (han gik ud fra, at der var begge dele, for det var umuligt at sige, hvad der var hvad), at man ikke kunne tælle dem, men der måtte være mindst tredive.

Fede Finn & Funny Boyz havde sandsynligvis læsset to hundrede og halvtreds pund guld på hvert pakdyr. Det blev en større flok muldyr. Men de var meget mere manøvredygtige, end vogne ville have været.

Han fulgte virvarret af spor rundt om højdedraget og over landevejen mod sydøst. Det var nogle år siden han havde patruljeret hernede med kavaleriet, men han huskede uden vanskelighed terrænet. Hundrede og halvtreds kilometer udtørrede natronsøer og en solstegt jordbund, der var udtørret og revnet og skorpet af en evig tørke og en ubarmhjertig sol.

Steppeløbere og kaktus, en sjælden gang en mesquite og en lille plet med orgelpiber. Hvis man veg en tomme over for dette landskab, ville det tage ens liv. Man måtte ryste støvlerne om morgenen, inden man tog dem på, for ellers kunne man stikke tæerne i en skorpion eller en tarantel eller en skolopender eller et andet giftigt kryb.

Han kastede et blik på hestepærerne. Ingen af dem var stadig fugtige eller grønne. Det var ikke godt at vide, hvor megen blæst, der havde været de sidste par dage. Det sand, der var føget over sporene, gav ham ikke for alvor nogen forestilling om, hvor langt borte de var, men ved at regne lidt frem og tilbage i hovedet kom han til det resultat, at de måtte have tre dages forspring, måske snarere fire.

Han vejede prøvende vandbeholderen i hånden — en nervøs refleks. Han havde lige fyldt den i Gilafloden og vandet hesten og selv drukket så meget, han orkede. Så red han ud i Sonora-ørkenen.

Da den grusomme sol stod højt på himlen, vidste han, at han blev nødt til at overgive sig og søge skjul. De sprukne læber brændte af sved. Hvis han blev ved med at holde sig i bevægelse i denne ulidelige hede, ville han bruge for meget vand på hesten og sig selv.

Der var vandhuller nede langs grænsen, men det var to dagsrejser borte. Man måtte økonomisere. Det var bedre at fortsætte i aftenens og nattens svale timer og tidligt om morgenen.