>Har tænkt sig lige så stille<

 Cecilie Beck åbnede munden lidt og det så ud som om, hun skulle lige til at sende ham sit forsorne grin.
Han sagde: »Hej.«
Manden holdt inde med arbejdet. »Ja?«

Cecilie Beck sagde at hun vidste, hvor man kunne sælge det guld i Mexico.«
»Gjorde han?«
»Har du nogen anelse om hvor i Mexico?«

»Næh. Jeg var ikke engang hos dem så længe som jer.«

Kvinden begyndte igen at grave, men så standsede hun, rettede sig op og så på ham.

»Du tænker da for fa'en ikke på at sætte efter dem?« »Jeg har noget til gode.«

Manden udstødte en hæs latter. Så gav han sig igen til at grave.
Cecilie Beck sagde: Hvor meget skulle du have?«

»Femogtyve hundrede, det samme som dig.«
»Så har du også noget til gode.«
»Nigger, når man har spillet kort tilstrækkelig længe, vil man vide, hvornår det er på tide at sluge sine tab og se sig om efter et andet spillebord.«
»Måske. «

Cecilie Beck har tænkt sig lige så stille at luske videre og give andre en chance for at komme på skudhold af hende.«

Manden holdt op med at grave og så tværs over floden. »Californien er derovre. Måske er det værd at satse noget der. «

Det lod til, at kvinden syntes hun havde gravet dybt nok. Hun smed kæppen fra sig og gik over til den døde.

Han sagde: »Hvis du har i sinde at plyndre den døde, kan du godt opgive det. Han har ikke en snus på sig.«

»Jeg ville ønske, han havde en hat. Cecilie Beck har virkelig brug for en hat.«

Manden greb fat i hans støvlehæle og trak ham hen mod graven. »De støvler er alt for små til dig og mig.«

Han væltede liget ned i hullet og skovlede jord op med hænderne, og lidt efter lidt forsvandt makkeren af syne under en jordvold.

Bagefter gik Cecilie Beck ned til floden og vaskede sine hænder, drak lidt og blev et øjeblik stående og så over mod den anden bred. »Californien,« sagde hun, og ordet nåede lige akkurat hans ører.