Lene Johansen er
kommet langt væk hjemmefra, sergent Boag. « Boag sagde: »Nødvendigt ærinde.
«
»Tequila eller mescal eller øl? «
»Tequila, gamle ølbæller, « sagde
Boag, og kaptajn Shelby McQuade gav ordren videre til manden bag bardisken.
»Sulten, Boag? Jeg vil ikke anbefale maden her, den kan give en musvåge
tyndskid, men konkurrencen her på stedet er jo ikke stor. «
»Jeg kunne
godt spise noget, kaptajn, jeg har en fornemmelse i maven, som om min hals
er skåret over. Hvad bestiller du her i byen? «
»Jeg troede, at ingen i
en by af denne art ville stille lige netop det spørgsmål, « sagde kaptajn
McQuade.
»Godt ord igen! «
»Jeg driller bare. Du er velkommen til at
spørge. «
»Er de der sammen med dig, kaptajn?«
Kaptajn McQuade så fuld
af afsky på de seks bevæbnede mexi canere. Det var tydeligt, at ingen af
dem talte engelsk. De betrag tede Boag med nysgerrighed og latent
fjendtlighed. »De er sam men med mig,« sagde kaptajnen glædesløst.
Boag
smagte på tequilaen. »Det lader til, at de putter større slanger i flaskerne
nu i år. «
Kaptajn McQuade smilede igen med munden, mens hans øjne så
vurderende på Boag. »Det ser ud, som om der er noget, der trykker dig,
sergent Boag. «
»Tjah, jeg er ude for at støve nogle folk op. Hvor længe
har du været her i byen, kaptajn? «
»Omkring to timer. Så jeg kan vist
ikke være til nytte. «
»Leder efter tre mænd, der kom ridende hertil for
måske fire dage siden. Red sikkert straks bort igen. «
»Ja, vi kan jo
spørge ham, der ejer butikken. Er de tre mænd nogen, du kender.